HUGO Awards er film- og medievidenskabs årlige prisuddeling og show, som hylder den unge, danske filmkunst. Ordet er stolt af kunne præsentere et samarbejde og bringe anmeldelser af en række nominerede kortfilm. Årets show finder sted lørdag d. 3. juni på Docken i Nordhavn.
Passager
Instrueret, skrevet og klippet af Frederik Fuglsang, produceret af Kathy Steegmans, filmet af Albert Valdemar Stenum og klippet af Sofie Buur
Drama / komedie
Midt under et house party står en ung mand på toilettet og spiller den af til porno på sin telefon. Bassen pumper sagte i baggrunden, mens han febrilsk forsøger at påtvinge en rejsning. I værelset ved siden af ligger nemlig en sød pige og venter på ham, og hans ven har jo fortalt, at en lille ”opvarmning” er en enkeltbillet til stiv pik og god sex.
Passager er en fortælling om mænds evner (eller mangel på samme) til at tale åbent om følelser og sex og skildrer samtidig et vaskeægte firkantsdrama. Historien forløber over en enkelt aften; et skønt kortfilmsgreb, som instruktør Frederik Fuglsang formår at udnytte til fulde.
Vennerne Bertram (Gustav Helverskov) og Rufus (Atdhe Krasniqi) er taget til fest hos Bertrams love interest, Louise (HUGO-nominerede Linnea Belfrage). Som aftenen skrider frem, kommer mere og mere (bogstaveligt talt) på spil, da Rufus roder sig ud i en macho-duel af et væddemål med Magnus (HUGO-nominerede Andreas Bitsch), som også lader til at have et godt øje til Louise.
Dog mister filmen ikke fokus fra sit overordnede tema, og resultatet er en film gennemsyret af charmerende, ungdommelig energi, der samtidig skriver sig ind i en yderst aktuel aftabuisering af mænds følelser og dekonstruktion af klassisk maskulinitet. – Anna Lauritsen
Please mig, please
Skrevet og instrueret af Amanda Rostgaard Phillipsen, produceret af Laura Kjærsgaard og Elena Drachmann, filmet af Zakarias Valtrup og klippet af Freja Østergaard Frank
Psykologisk drama / komedie
I Please mig, please møder vi manifestationen af den ultimative pleaser. Mange vil nok nikke genkendende til sommetider at ignorere egne behov for ikke at træde nogen over tæerne. For filmens hovedkarakter gør denne tilbøjelighed sig ikke blot gældende – den styrer alle hendes beslutninger. I frygten for den dårlige stemning lader hun sig køre over af en ubehøvlet kunde, en manipulerende far og et røvhul af en kæreste.
Sara Dhimitri spiller overbevisende rollen som pleaseren. Utilpasheden er til at læse i hendes ansigt, når stemningen bliver trykket, men hun bliver aldrig så passiv, at det fremstår karikeret. Hun tilføjer humor og personlighed til den indre uro, man mærker ulme under overfladen.
Fotografen Zakarias Valtrup leverer en flot og melankolsk billedside. Gennem den hyppige brug af nærbilleder lukkes seeren ind i pleaserens intimsfære, og der gives en forståelse for den intensitet, hun føler, når uroen bruser op.
I et af filmens stærkeste momenter forvandler ubehaget næsten scenen til en gyserfilm, da der, efter et alvorligt tillidsbrud, laves jump-cuts rundt i hvad der virker som et angst anfald. Det bryder effektfuldt med resten af filmens tone og skaber et mindeværdigt klimaks.
Et eller andet sted bor der nok en pleaser i de fleste af os – i mere eller mindre grad. Men med Please mig, please viser Amanda Rostgaard Philipsen og resten af holdet bag filmen på skæmmende vis, hvordan den vane i os kan blive så altoverskyggende, at den tager kontrol over vores liv. – Joakim Søgaard
En meget vigtig mand
Skrevet og instrueret af David Cano og Jacob Maack, produceret af Lasse Abildgaard, filmet af Kristian Heltoft og klippet af David Cano
Komedie / drama
Verden er fuld af meget små mænd. Mænd, der konstant prøver på at hævde sig selv. Mænd, der har et udtalt behov for at blive taget ultraseriøst. Mænd, der bare ikke kan lade være med at sammenligne sig med andre.
Martin (William Halken) er en af de mænd. Men han er jo så utrolig vigtig. Han er nemlig livredder i en svømmehal, så svømmerne er dybt afhængige af ham. Hvad hvis nu, noget gik galt? Så er han jo deres frelser!
Det tager drengene i svømmehallen, som lærer at svømme der, ikke seriøst. Og det aner Martin ikke, hvordan han skal håndtere. Facaden krakelerer, og pludselig bliver den store mand frygtelig lille.
Sådan spidder instruktører Jakob Maack og David Canos En meget vigtig mand dynamikkerne i omklædningsrummet, hvor de gamle hanelefanter konstant sammenligner snabler og prøver at få ungerne til at makke ret.
Det gør de via fotograf Kristian Heltofts nøgterne, stillestående billeder, der ultrarealistisk fanger de næsten ikke overdrevne herredynamikker.
Og den nøgterne spidning formår på blot otte minutter at give seeren helt ondt i maven. Over hvor små mennesker kan være. Over hvor tvetydig og problematisk en situation, filmen skildrer. Og over hvor grotesk situationen ender med at spidse til.
Man må ikke løbe i svømmehallen – men hvad må man så? – Kim Sidsel Minuva
Kommentarer